Øjeblikke

Spanien, dag 5

22. maj, 2017

En rask tordenbyge giver friskhed i den 31 grader varme luft. Alle er godt tilbage efter endnu en dejlig dag med flere forskellige aktiviteter; kanosejlads, canyoning og via ferrata.

68 elever og ansatte stævnede ud fra byen Ainsa i gule plastik kanoer og sejlede ud og ind imellem de mange træer i søen for til sidst at nede på et lille plateau, hvor alle der havde lyst kunne springe ud i det blågrønne vand. Det gav megen hvin og store latterudbrud, for vandet var koldt, og samtidig er det nu en gang meget sjove at bade, når man er flere sammen.

55 steg på bussen for at drage på canyoning, der er en aktivitet i våddragt og hjelm – og i år inkluderede det også en masse vand i den valgte canyon. Efter timers udspring og klatring var alle glade tilbage i bussen.

En lille særlig gruppe tog en ny og interessant via ferrata med mange trin lige lukt op i himlen, foruden vandfald og særdeles flot udsigt.

Alle mødtes i Ainsa, så der kunne provianteres – og måske købes gaver til far og mor!?

Og nu? Ja, lige nu regner det lidt, men det går over.

I aften uddeler vi de sidste to Amigo Mio t-shirts og synger et par sange sammenfor at afslutte en rigtig god lejrskole 2017. I morgen vender vi næsen hjemad, og busserne kører kl. 06.30, og vi tager afsked med det flotte landskab omkring campingpladsen i Boltana.

Øjeblikke

The Plastic Planet

19. juni, 2018

Se den flotte FAAE film om plastik i verdenen.

Øjeblikke

Lejrskole 2018

14. maj, 2018

I næste uge drager vi på lejrskole i Spanien.

Se alle nyheder